Intet i livet har givet mig større glæde, frustrationer, knokkel og stolthed, end mine heste ;-) (Ikke engang min mand, hi hi)
Jeg er nu 45 (2010), så hesten har været der i en stor del af mit liv.
 
De har altid være der for mig og ydet deres bedste. Hjulpet mig på vej. Jeg har kæmpet i krise og nydt når der har været gode tider ;-) Grædt, når jeg har skillet mig af med en ven. 

Min første hest, Laika - en engelsk fuldblodshoppe - en rigtig vilbasse!. Dernæst 2 x Trakhenere: Kurant af Gammelgaard, Vincent af Gammelgaard. Oldenborg hingst, senere vallak: Milton. AQHA: Peppy Piney Bar (hingst) , Sweet Doc Herman (vallak)  og Quarter/pony blanding: Shane (vallak - familiehest). Ja, og så en del jeg har passet og tilredet. Bla har jeg da redet en del på avlshingsten Gefion, som i sin tid stod på Gammelgaard på Als. Dengang fik jeg også undervisning af Nis Valdemar Hansen, som nok var den tids dressur-guru ;-) Faktisk, så flyttede jeg endda fra Sønderborg til Århus, for at have Vincent i hans stald - dengang på Årslevgården. Ja, så er man vist godt heste-tosset!!

Jeg har haft så mange gode oplevelser. Mødt dejlige mennesker - specielt i westernverdenen, hvor jeg har været de sidste 14 år, har været meget meget givende.

Oplevet, for mig, verdens dejligste hesterace, Quarteren. Lært en masse om horsemaship og i det hele taget, hvordan man med lethed kan ride sin hest i selv de sværeste dicipliner - også uden hovedtøj! Mit "idol" og læremester har i stor stil været Vern Sarpergia fra Canada. Han har den rette hesteforståelse - synes jeg ;-) Styrer hesten med fornuft og har gode løsninger.

I min spæde start med westernridning, havde jeg den oplevelse at møde Ariel og Mary Paladini. Derefter fik jeg megen hjælp af Helle Kristensen, Pia, Conny, Pernille, Ditte, Ute Lehmann, Jonathan, Sannee og mange mange flere. Alle har formet mig til den jeg er nu. Givet mig enorm indsigt i at ride med balance og med fornuft, så hesten også føler sig godt tilpas. Så vi smelter sammen til en enhed. Det er virkelig lykkedes for mig…. ;-)

Det har gjort, at jeg i dag har formet den bedste hest jeg nogensinde har haft - Sweet Doc Herman ;-) En superskøn, for mig, helt unik quarter vallak.

Doc er nu 9 år (2010) og godheden selv. Han er så lydig og nem, at jeg ikke tror jeg nogensinde får sådan en hest igen. Vi har været sammen siden han var to år. Kom til mig som "låne-hest" en kold januar dag, da Peppy var blevet aflivet pga benskade 2 mdr tidligere. Jeg skulle bare have en hest til at arbejde med, så jeg kunne glemme Peppy. Meningen var, at den bette vallak jeg fik til låns, skulle sælges til sommer. Han var både spinkel og lille synes jeg - set i forhold til Peppy, som var en gudesmuk palomino af halter typen. Men piben fik hurtig en anden lyd, da jeg begyndt at arbejde med den lille unghest. Villig og rar. Ingen nøkker - bare føjelig og enorm lærenem. Kom til at holde af den, og da jeg fik at vide at nu blev den sat til salg… Ja, DET kunne jeg ikke holde ud - måtte bare eje den selv ;-) Så blev han min! Doc ;-)

Doc og jeg har virkelig lært sammen. Knoklet og hujet. Opture og nedture. Bakset og bøvlet. Ud af den grimme ælling, blev en dejlig smuk svane født. Doc har fået al den gode opdragelse jeg kan putte i en hest. Man kan stole på ham, han kunne aldrig finde på at bukke, bide eller sparke. Nåhh ok, når han er meget frisk, kan han være lidt kilden ;-) Han har tillid til alle og kan faktisk rides af alle (selvom jeg ikke er så villig til at lade andre låne ham, så er det da sket). Han går selv op i traileren og står aldrig bundet. Han er så sød at have med i byen…. Ja, jeg kunne blive ved. Det eneste som jeg skal tænke på ved ham er, at han er meget følsom/sensibel. Han mærker alt, og hvis man selv er rodet/sur i hovedet, skal man ikke ride!  Han mærker det og bliver nervøs og prøver at gøre det bedste og "spør" mig hele tiden om det er godt nok, når han rides. Så total forvirring. Så er det lige jeg må fange mig selv og sige "cool down" Sus, hvorefter vi er et igen ;-). Denne følsomhed gør, at jeg kan ride ham med helt små signaler og løse tøjler. Fedt ;-) Han gør alt hvad du beder ham om, bare du fortæller ham det rigtigt og med ro. Jeg har gjort meget for at få ham mega smidig. Jeg han flytte enhver del på ham - han kender alle bøjeøvelser, sideøvelser osv.  Han er trænet i reining, men er også vældig god til pleasure, osv.

Jeg har ikke gjort så meget i shows - ville hellere træne ved gode trænere, og det koster jo kassen. Så det var for mig, enten eller. Men vi har så været med til en del opvisninger, som han tager med ophøjet ro. Flag, mennesker og alt… Fedt at se folks udtryk, når man smider hovedtøjet og rider et lille reining program.  Men, en plastpose på vejen er rigtig farlig, hi hi. Han er lidt en kylling der - plastik er og bliver meget farligt. Men jeg har lært ham "look"-kommandoen og så skal han hen og snuse og så er alt ok - for det meste. Han kan godt gå over plastikpresenning, men "glemmer" det ligsom til næste gang. Ja - hvad pokker. Hvis det er det eneste…..

I oktober 2007 røg jeg akut på sygehus og red derfter ikke de næste 8 mdr. Det blev aldrig helt det samme igen med seriøsiteten.  I 2009 kom der en ny "døråbener" for mig… Jeg begyndte på Healerskole. Interessen for ridningen tog endnu mere af. Jeg tilbød en 12-årig pige ( Celina, JNT), at ride lidt på Doc. Da hun er en følsom, meget seriøs og dygtig pige, ville jeg mene, at hun kunne føle og forstå Doc. Det gik SÅÅÅ fint. Hun startede endda et par stævner på ham. Doc var god ved hende og meget rolig. Senere dette år fik hun sin egen quarter og så var det slut med at ride Doc. Jeg tog ham hjem fra JNT i august 2009.

Overvejede meget om jeg skulle sælge ham. Var tæt på - fik det dårligt - kunne bare ikke sælge min bedste ven. Men jeg kom bare ikke rigtig igang igen. Rider lidt af og til, men kun hygge og vedligehold. Jeg er mættet med stævner, træning og opvisninger. Men, heste vil altid være en del af mig.

Jeg har gransket i min hjerne, grædt og spekuleret hele vinteren - for hvad skal jeg med Doc…. Men, kommer frem til, at der er sket noget nyt i mit liv. Jeg skal hjælpe andre mennesker. Være der for de jeg kan hjælpe…. ;-) Og jeg elsker at hjælpe. Føler det er det jeg skal nu.
Så, min healeruddannelse skal gøres færdig i ro og mag - uden dårlig samvittighed over hesten. 

Dog så vil jeg aldrig slippe hestene. Jeg holder en pause med egen hest, men vender tilbage når min uddannelse er slut. Desuden, så skal jeg hjælpe en god ven med hendes unghest ;-)

Vi ses derude, ligepludelig ;-)