 |
Schæferhunden "Dender Vom Kaos"
2011:
Maj: Nøøjjj - har aldrig troat at der var SÅ mange hår på en schæfer ;-) Han har nu fældet i flere måneder - vaskede ham i går - og hans seng lignede en fuglerede med hår til morgen! Kan han da blive ved?
Det går SÅ godt med Dender nu. Jeg er superglad for ham. Han er tydeligt blevet voksen. Er meget mere rolig og vi kan lade ham være ude i haven - sålænge der ikke løber en kat forbi!! Så nu skal der hegnes, hi hi. Han følger mig overalt og er meget kælen - som en kat, gnider han sig op ad vores ben. Lidt sjovt ;-)

Februar: Tiden løber og Dender er nu så godt som udvokset. Hans kampvægt ligger på 35 kg. Han har ikke et gram fedt for meget- Smuk hund ;-)
Jeg er rigtig glad for Dender nu - men sådan har det ikke været sidste år! Dender er en viljestærk hund - og jeg er en viljestærk træner, så det gik ikke altid lige godt. Jeg har trænet i DCH, men stoppede i efteråret, da jeg ikke synes det var sjovt at træne med ham. Det var op ad bakke hele tiden. Han var bare så fatsvag!! Så med råd fra trænerne, så skulle jeg vente til han blev mere "modtagelig" og voksen. Så jeg stoppede al træning og legede kun med ham og gik lange ture.
Jeg overvejde i ny og næ, at skifte ham ud med en Border Collie..
MEN, så skete der noget i juleferien - ja faktisk så er han vendt 180 grader ;-) (mon han har hørt trusslen???) Nu er han den sødeste og dejligste hund - jeg er rigtig glad for ham. Det er vi alle ;-) Så Dender bliver hos os, og jeg glæder mig til at genoptage træningen til foråret.

Bare så smuk ;-)

Sne sne sne.... Snebolde er bare sagen.
|
|
2009:
August: Vi hentede Dender hjem da han var 8,5 uge gammel. Bette, nuttet hvalp var han ;-)

Oliver og Cedde var med på den laaange tur til Hurup. 4 timer hver vej...!! Så vi var godt trætte af at køre bil til sidst.
Dender tog turen fint. Startede med at pibe og være urolig den 1. time ca og så faldt han i søvn. Lidt uro undervejs, men ikke slemt.
Den første nat valgte jeg at sove hos ham i Ceddes værelse, hvor han kommer til at opholde sig om dagen også. Så jeg ville gerne have ham tryg der. Han peb en del om natten, men næste morgen var det slut. Og der har siden ikke været noget savn.
Dagene er gået og han vokser og vokser. I skrivende stund (17. okt) vejer han godt 16 kg!!! Da vi hentede ham vejede han sølle 7 kg, hi hi. Så jo, han er blevet stor.
Dender kan være en bette vildbasse ind i mellem og så render Oliver og Martin skrigende væk med en hund siddende i deres bukser eller sokker. Dender har været længe om at forstå, at de der små syletænder altså gør ondt på os mennesker. Jeg har flere gange haft en hjørnetand siddende i hånden og det giver nogle gevaldige dybe rifter. Nå, men det er som om han begynder at forstå, at vi ikke gider det bideri. Drengene har lært at de skal finde noget han kan bide i, når han bliver for ivrig. Så der ligger sokker med knuder og alverdens bamser, bolde, tyggepinde rundt omkring. Man skulle tro vi havde små børn!!! ;-)
Jeg går til hvalpetræning med Dender. Første gang var han da i den grad en kylling, men det har vendt sig.
Dog, så kan jeg mærke at der er meget stor forskel på en schæfer og en Border Collie (har haft Bordere tidligere). Det skal jeg lige vænne mig til, da schæferen er en del mere følsom og afdæmpet end Borderen. Men, det skal nu nok blive godt. Vi er ihvertfald meget glade for Dender.
Kattene har været lidt af en udfordring for ham. Så af og til springer de for livet. Prøver at lære ham, at han ikke må løbe efter dem og det begynder også at virke. Spinner, den unge Maine Coon, synes Dender er et monster, hvorimod Chili, som før har været sammen med hunde, tager det ganske flot. I sommers kunne hun ligge udenfor i busken og sove, imens Dender prøvede at få hende til at lege. Ja, han prøvede endda at tage hendes hale ;-)
November: Dender har nu rundet de 21 kg!!
Træningen med Dender går fremad, men på træningspladsen er de andre nu mere interessante. Tror sørme jeg må have lavet nogle mere lækre godbidder ;-)
Mødte en schæfermand i en hundebutik forleden..... Han var helt vild med Dender og sagde at han var utroligt godt sat sammen. Hans kryds var perfekt og han bar sig selv godt. Ja hvad ved jeg - er jo vant til Border collies, hi hi. Men, jeg synes da også selv, at han ser ganske godt ud. Dog, jeg tror ikke han bliver langhåret, som vi håbede - Æv!! Men han er jo dejlig alligevel ;-)
Vi fodrer Dender efter BARF metoden - dvs råfoder. Har fundet en lille butik i Flensburg, hvor man kan købe både frisk og frosset kød i 500 gr. portioner. Det er halv pris i forhold til herhjemme. www.frische-tiernahrung.de
Meeeen - det er nu noget dyrt. Vi har ikke fået taget os sammen til at få kontaktet nogle slaterier - endnu. Men det skal vi, så prisen kommer ned.
Januar: Så kom vi ind i det nye år... Dender har været hos dr. Dyr og fået ny chip, da vi ikke kunne finde den han fik i hos opdrætteren. Samtidig blev han lige vejet: 30,7 kg på hans 6 mdr- dag!!!! Jooo - den bette vovse bliver da vist stooor ;-).
Han er ved at være pænt lydig og det er dejligt. Jeg kom med på et unghunde-hold forrige lørdag, da der ikke var så mange til træning. Han var faktisk den bedste - og det er jeg da lidt stolt af ;-) I julegave fik jeg K-9 sporsele og 20 m line... Så skal vi bare i gang ;-)
Marts: Dender er en bølle for tiden ;-) Men, ind i mellem er det ligesom han er ved at få lidt "hjerne", og det er rart. Oliver kan igen begynde at lege med ham udenfor. Det har været lidt et problem i lang tid, da Dender har været for volsom for ungerne. Han har haft meget svært ved ikke at bide og tage fat i hænder og tøj. Hmm - gør schæfere det mere end andre hunde???? Nå, men det går ihvertfald fremad nu og vi bliver gladere for ham hver dag - vores "Futte" som vi af og til kalder ham, når han har lagt hjernen væk ;-)
Se lige hvor smuk han er blevet ;-)
Desværre mangler han en tand, så vi har droppet at udstille ham.

|
|